Gjøk

Og gjöken, han hilser med friske slag

Goddag! Goddag!

unner lövets tak, i den lyse luft

som sittrer av sol og av blomster duft.

Goddag! Goddag!

Ja nu staar skogen i al sin glans

det er Sanktehans,

kom ut hvert trœ er klædt

i sit sommerskrud den lyse bjerk

og den lune lind

Og kommer du langt, saa langt herind,

Og unner mit höie trœ,

da skal du al skogens deilighed se,

hvor duggen den glittrer som perlerne smaa,

og mosen av blomster er fuld

og myggen er her ikke gusten og graa,

dens vinger er solstraale guld,

og himlen er lys,

og himlen er blaa

den lyseste himmel du saa.

Ja kom! Kom ut!