En Døende

Som Taage synker i denne Stund

Alt hvad jeg her maatte lide

Et er der endnu, et eneste kun

Og det var min bittreste Kvide

Nu stiger den fra sit Fængselsgrund

Lydt skrige den vil fra blegnende Mund

Alle skal faa det at vide

Nei, var stum du de lange Aar

Vær stum, min Sorg til det Sidste!

Holdt ud du i Hjertets feireste Vaar

Hold ud, vel snart vil det briste

Stil rolig, min Skat, min bittre Fryd,

min Straf, min Stolthed, mit Hjertes Pryd

Jeg tager dig med i min Kiste

Nei, nei, ikke der, hernede paa Jord

kun haatte, o skattet saa ringe

Du levne tilbage ei Navn eller Spor

Löft dig, min Sorg, paa din Vinge

Guds Engle dig kjende, som du kjender dem

Med Fryd for den Evige bære de frem

det bedste jeg har at bringe