Jeg kan ikke sove

Jeg kan ikke sove,

skjønt Natten er inde,

jeg kan ikke sove, jeg

raver i Blinde.

Og om ieg end lukked

mit Oie til Hvile,

saa var det dog blot for

Drømme at smile.

Saa var det dog blot for

at aabne det atter

i skjælvende Glæde, i

syngende Latter.

Jeg kan ikke sove;

thi Elskte du vaager

i Længslernes Vanvid, i

Drømmenes Taager.

Du er overalt som

den Gud i det høie,

i Dagen, i Natten, der

tynger mit Øie.

Du er i min Søvn, i

hver Drøm, i hvert Minde,

jeg knæler for dig, du min

Sjæls Herskerinde.

Hulkende synker jeg

for dine Fødder,

hulkende synker jeg —