Italiensk hyrdearie

I skovens dyb jeg mødte en hyrdinde,

Skøn som en stjerne gled hun mellem løvet,

Med blonde lokker blomstrende om kinde,

Med klare øjne som af elskov skinne;

Med staven sine hvide lam hun røgted,

Med duggen fra de nøgne fødder flygted;

Hun sødt forelsket gav sig til at nynne

Og straaled af sin lykkes hele ynde.

Af elskov greben spurgte jeg da hende,

Om ej til andet selskab hun var bunden:

Og hun mig svarte, kaerlig mild i sinde,

At ene, ene vandred hun i lunden.