Halloges Sang

Min Helm er mig for blank og tung,

mit Skjold mig slet beskjermer;

jeg føler det, skjøndt jeg er ung,

at snart sig Døden nærmer.

Læeg hendet frygtelige Staal

paa Heltens Bautastene!

I Lunden staar en Natviol;

der hvile mine Bene!

Jeg Livets bedste Rose brød,

og Freia være lovet!

Kom kjære Død! nu i dit Skjød

nedlægger jeg mit Hoved.

Flyv, raske Fugl! frygt Rejsen ej,

stræk ud de Vinger spæde.

Du svæver til en evig Maj

og til en evig Glæde.