Dengang Døden var i Vente

Dengang Døden var i Vente,

gjorde Pjerrot Testamente,

lod i Hast Notaren hente

og sin Vilje sirligt prente.

(speaks)

Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!

"Mine Børn skal intet vente,

selv forsager jeg min Rente,

og de Venner, Fanden sendte,

dem maa Fanden gerne hente."

(speaks)

Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!

"Herr Notar! Hav da in mente,

som en Helgen Pjerrot endte,

thi han delte Gods og Rente

ud til lutter "Ubekendte".

(speaks)

Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!

Nu lod Pjerrot Præsten hente,

viste ham sit Testamente.

"Sig, Herr Præst, jeg tør vel vente,

Gud betaler mig min Rente."

(speaks)

Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!