Julemorgen

Jeg stod en Julemorgen taus og ene

og læned Hovedet mod Kirkemuren,

mat slog mit Hjerte, blegnet laa Naturen,

min Taare brændte paa de kolde Stene,

da lig en Aandeskares Hosianna

frembruste Orglets Tonehav derinde,

og Stormen gik i Kirkegaardens Linde,

og, Sneen lyste som et himmelsk Manna.

Og Stjernen saa jeg over Huset tindre

og gjennem Stormens Flugt og Orglets

Tone jeg hørte Menighedens fromme Psalmer.

Da sank en stille Lindring i mit Indre

et varrligt Vift af Evighedens Palmer

og bedende jeg stod for Herrens Throne.