Fredriksborg

Skjønne, sjunkne Fredriksborg,

før vor Glæde, nu vor Sorg, —

kunde Danmarks Taarer slukke,

skulde atter frem Du dukke,

skjønne, sjunkne Fredriksborg!

Kongen, han er husvild nu;

stakkels Konge, husvild Du,

Du som gav vor Frihed Taarne,

som gav Hus for Folkets Kaarne,

stakkels Konge, husvild Du!

Danmarks Stolthed lagt i Grus,

Danmarks bedste gamle Hus;

Gud lad ingen Røverflamme

Folkets egen Arne ramme,

lægge Danmark selv i Grus!