Thabor

Over Viinløvsalene steg min Fod;

Jeg min Stav havde sat over Olietræernes Skove;

I Dybet henbrused Kisons hellige Flod;

Hoit Thabors Fugle sang over Kedumims Vove.

Her toned Deborahs Seierssang!

Her priste mit Folks Heltinde Zebaoths Seier!

Her Baraks Helterøst i Skyerne klang

Om Hedningens Hær, som Kisons Stromme bortfeier!

Mit Die har skuet Thabors Glands ⎯

Min Sjæl har sig frydet ved Jordens Deiligheds Krone:

I Forjættelsens Land hæver Bjergenes Bjerg sin Krands;

Paa vor Herligheds Bjerg straaler Guld fra Eloahs Throne.

Forneden blinke Søer og Hav;

Mellem grønnende Græsgange Jordan snoer sine Strømme.

Et Paradiisland Eloah Israel gav ⎯

Ak! ⎯ Sky nu skjuler mit Thabor og Israels Drømme.