Daniel Rantzau

Hvi sjunges evigt om Spartaner,

Som giorde Fienden Passet trangt?

Behøve vore tappre Daner

I Tiden da vel gaae saa langt?

Har Heltekrast ei sat sit Stempel

Paa egen Daad, i egen Tid?

Behøver Modet et Exempel

Fra Grækenland i Leonid?

Jeg sjunger om en Helt i Norden,

Og Daniel Ranzau er hans Navn,

Saa stor som nogen Helt paa Jorden,

En Sparler fra min Fødestavn.

Som Thor han stod bag Skioldebulen,

At offre Fædreland sit Blod;

Men, Daniel i Løverkulen!

Dig frelste Himlen og dit Mod.

Leonidas stod usorsærdet

Bag Bierget med sin Flok og streed,

Og styrted Perserne med Sværdet,

Indtil han selv i Græsset beed.

Men Daniel paa Heden mødte;

Ei Skiærm bag Klippen sandt han der,

Og Femogtyvetusind blødte

For siretusind danske Sværd.

Jeg sjunger om en Helt i Norden,

vg Daniel Ranzan er hans Navn.

Saa stor som nogen Helt paa Jorden,

En Sparter sra min Fødestavn.

Leonidas stod usorsærdet,

Han Heltedød bag Klippen sandt;

Men Daniel Ranzau stod bag Sværdet,

Og brugte Sværdet til han vandt.