Martsviolerne
N. Gade
Sig himlen hvælver så ren og klar,
isblomster fryser på rudens glar;
i solens flamme så smukt de stå;
en yngling sidder og ser derpå.
Men som han på de blomster ser,
to pigeøjne derude ler;
så skønne blomster han aldrig så;
to martsvioler så smukke blå.
Isblomsten smelter ved kindens brand.
- Vorherre hjælpe den unge mand!