Foraarsfrost

Smyk Dig ikke, Tjørnekrat,

med røde Roser vilde;

har af Glæde Blomst Du sat,

i Sorg den gaaer til Spilde.

Skinner Sol og rinder Regn

og Knoppen troer, det vaares;

hvo som troer paa Foraarstegn,

af Frost og Kulde saares.

Ingen Væxt min Elskov fik,

enddog dens Sol var fremme.

— Giv mig, Skat, saa ond en Drik

at helt jeg maa Dig glemme!