Ingen Nat er for mørk

P. Heise

Ingen nat er for mørk, og for lang ingen vej

for to, som vil mødes – det skiller dem ej.

Ingen grav er for bred og for højt intet fjeld:

vil to det af hjertet, så mødes de vel.

Der kom nok en måne og gav dem et vink,

der kom nok en stjerne med ledende blink.

De fandt vel et spor på den vildsomme sti:

vil to det af hjertet, er savnet forbi.