Ingerid Sletten

Ingerid Sletten af Sillegjord

havde hverken sølv eller guld;

men en liten hue af farvet uld,

som hun havde fåt udaf mor.

En liden hue af farver uld,

havde hverken stas eller fo'r;

men fattigt minne om far og mor,

der skinned langt mer' end guld.

Hun gemte huen i tyve år,

måtte ikke slide den ud!

Så bærer jeg den så glad som brud,

når jeg for alteret går.

Hun gemte huen i tredive år,

måtte ikke skæmme den ud!

så bærer jeg den så glad som brud,

når jeg for vor Herre står.

Hun gemte huen i fireti år,

hugsede endnu på sin mor,

»vesle min hue, forvist jeg tror,

vi aldrig for alteret står.«

Hun ganger for kisten at tage den,

hjærtet var så stort derved;

hun leder frem til dens gamle sted,

da var der ikke tråden igen.