Aladdins vuggevise

Visselulle, nu barnlil!

Sov nu sødt og sov nu længe!

Skønt din vugge stander stil,

uden dun og uden gænge.

Hører du den dumpe storm

sukke ved hvad jeg forliste?

Mærker du den sultne orm

pikke på din fyrrekiste?

Sov, barnlille! ved min sang

intet skal din glæde mangle.

Hører du den muntre klang,

hist i tårnet af din rangle?

Nattergalen nærmer sig.

Fryder dig dens blide klukke?

Du har ofte vugget mig,

nu skal jeg dig atter vugge!

Hvis dit hjerte ej er sten

mærk, min idræt, moder kære!

Her af denne hyldegren

Vil jeg dig en fløjte skære.

Ved dens toner fryd dit sind!

Hvor den klager svagt og ene,

som en vildsom nattevind

i de våde vintergrene.

Ak! nu må jeg fra dig gå

der er koldt i dine arme,

og jeg ejer ingen vrå,

hvor jeg mig igen kan varme.

Visselulle da, barnlil!

Sov nu sødt og sov nu længe!

skønt din vugger stander stil,

uden dun og uden gænge.