Henrykkelse

Du glade Fugl, som flyver!

I høie Træer, som suse!

Og I, Smådyr, som krybe

Med eders Sneglehuse!

Jeg kunde eder favne,

Jeg kunde eder trykke

Til Hjertet — så beruset,

Så vild er jeg af Lykke.

Ældgamle Eeg, som over

Mit Hovede dig hælder,

O, du vil glædes med mig,

Du vil, når jeg fortæller —

At hun igår, iaftes,

Da tusind Stjerner brændte,

Og Melkeveien lyste,

Mig disse Roser sendte —

Og at om Stilken viklet

Var et Papir, en Strimmel —

Så rød og gjennemsigtig

Som denne Aftenhimmel.