Den befriede Havfrue

P. Heise

Mit Liv var en længsel, jeg selv ei forstod,

En hemmelig trængsel, et savn uden bod,

Et Suk efter frihed i Havdybets Fængsel,

En drøm kun om Livet med evige Rod

Det Liv er opdukket af Længslernes Strøm!

Hensmeltet er Sukket! Opfyldt er min Drøm:

For mig er nu også den Himmel oplukket,

Som speiled sin evige Glans i min Strøm.

Som Vindsuk i Sivet mit Liv ei forgaar:

En Sjæl blev mig givet med Menneskekaar-

Med kjærlighed følger mig Evighedslivet-

Husvalet Alskabningens Suk jeg forstaar!

En dag skal husvale Alskabningens Ve!

Den stumme skal tale, den Blinde skal se:

Når Sjælen opvaagner, som drømmer i Dvale,

det saligste kjærlighedsunder vil ske!