Aften paa Loggien

Over hav og bjerg og flod

kom jeg hid fra norden;

ej hvad hjertet hist forlod,

finder det på jorden.

O, men her dog øjet ser,

hvad ved Codans strømme

aldrig uden vemod mer

sjælen sig kan drømme!

Underfuldt er her at stå;

saligt her at hvile:

I hver luftning engle små

vifte og hensmile.

Stille nat på fremmed tag!

Flamebjerg ved voven!

Velske nattergaleslag,

fra Lemoneskoven.

Nye himmel Nye jord!

Nye tryllestemmer!

Fryd, jeg drømte om i Nord!

Nu jeg dig fornemmer!