Himlen ulmer svagt

Himlen ulmer svagt i flamme-rødt

bag de dunkle graner, bag de drømmende.

Skjult, hvor skyggen falder tæt og blødt

synger nattergalen højt og strømmende.

Aftenstjernen dirrer stor og blank

mod den matte guldgrund sig fortonenende.

Nåleskoven dufter. Mørket sank.

over jord, befdriende, forsonende.

Hele dage har du tappert stridt

uden suk, med blege læber smilende.

Græd nu, stakkels søster, græd nu frit.

tvangsløst i din dybe smerte hvilende.