Madonna over Bølgerne

Hil dig, du lys over havet,

tindrende blus på den skummende, stenede strand!

Hil dig, de ængstedes frelse,

der lindrende åbner din favn for hver skibbruden mand.

Du, som på revet omkring Opatija

sprang som et under af fjeldblokken ud,

o hil dig, mysteriets dronning Maria,

sjælenes moder, søster og brud!

Her, hvor min jordiske længsel forstummede,

daler et hjerte, som du kun gør glad,

her ned for din snehvide,

bølgeomskummede jomfrufod

tyst som et faldende blad.

Du ungmø, lillie, gratiæ via,

elskov evindelig pletfri og prud,

o hil dig, mysteriets dronning Maria,

sjælenes moder, søster og brud!

Hil dig!