Afsked med sommeren

Septembersmilet, den lyse himmel,

små hvide skyer i tåget vrimmel,

de nøgne marker i gult og grønt,

og solen, solen! Hvor er her skønt!

Septemberstormen i drøn om huset

i nat og mørke, et bål er suset,

og alt forsvinder og farer hen -

farvel, farvel! Og vi ses igen.

Og atter sank der et år i graven

fra sidste år, da jeg gik i haven

og så det blegne og blive frø -

ja, tiden kortes, til jeg skal dø.

Septembermorgen, hvor alt er stille,

små blomster vugger så morgenmilde

i lune vindpust, som var det vår!

På gensyn, venner, til næste år.