Vor sol er bleven kold

P. Schierbeck

Vor sol er bleven kold,

vi er i vintervold

og dunkle dage.

Men nu er nedgang endt

og håbet tændt,

ja, håbet tændt,

for nu er solen vendt.

nu kommer lyset og den lange dag tilbage.

Det grønne, skønne træ

forjætter sommerlæ

og søde skove.

I julelysets skær

som stjerners hær

ja, stjerners hær,

er solens under nær

og alle gule blomstersole små, som sove.

I granens brændte duft

får svundne somre luft

og de, der kommer.

Det danske, svaje år

i ringgang går,

ja, rlnggang går,

omkring en evig vår.

Syng alle sjæle med om Danmarks fagre sommer.