Jeg vilde sadle!

Jeg vilde sadle min vælige hest,

sprænge afsted til min bryllupsfest.

Foran mig skulde du kneise, min skat,-

inat!

Jeg skulde synge min stoltest sang,

jeg skulde kryste dig tæt i mit fang,

spore min ganger og svinge min hat,-

inat!

Messed da gjøgen med gyldensvans,

lun var da natten som ved sanktehans,

majgræsset hvisked, og bjerken sprat,-

inat!

Redte i mosen jeg da vor seng,

tog vi så ekorn til brudedreng.

Så holdt vi bryllup, min dyreste skat,-

inat!