Min søde Glut! naar du er død

V. Henriques

Min søde Glut! naar du er død,

Og Gravens Steen dig dække,

Da gaaer jeg langsomt til dig ned

Og vil mig hos dig lægge.

Jeg kysser, favner, jeg trykker dig,

Du Stille, du Blege, du Blide!

Jeg skjælver, græder, og til et Liig

Jeg bliver selv ved din Side.

De Døde staae op til luftig Dands,

Naar Midnatsklokkerne larme;

Vi to, vi blive i Gravens Dyb,

Jeg hviler i dine Arme.

De Døde staae op til sidste Dom,

Til evig Qval eller Glæde;

Vi to bekymre os ei derom,

Vi blive rolig dernede.