Gaar jeg sent ved Aftentide

V. Henriques

Gaar jeg sent ved Aftentide

langs den sølvblaa Pilehæk,

vandre stille ved min Side

dine kjendte kjære Træk.

Mon din hvide Kjole vifter?

er dit blide Smil mig nær?

eller faldt fra Skyens Rifter

kun det milde Maaneskjær?

Er de Taarer mine egne,

der i Duggen trilled ned?

eller græder alle Vegne

for mig Du, min Kjærlighed?