Luk, du søde Barn, i Fred

Luk, Du søde Barn! i Fred

Dine Øienlaage;

Himlen og min Kjærlighed

Ved din Slummer vaage.

Seer i Drømme Blomster smaa

Du omkring Dig dandse:

Det er Engle fra det Blaae,

Som din Uskyld krandse.

Vox, bliv from, din Bane gaa

Reen som Liljeblade;

Da vil Drømmens Engle smaa

Aldrig Dig forlade.

Selv naar Taarer staae paa Kind,

Og dit Hjerte sukker,

See fortrøst i Himlen ind,

Den sig aldrig lukker!

Trøst den sender Dig i hver

Blomst, som i hver Stjerne;

Gud er altid Uskyld nær

Her, som i det Fjerne.

Derfor luk, mit Barn! i Fred

Dine Øienlaage;

Himlen og min Kjærlighed

Over Dig skal vaage.