Natten

Jeg vil opsøge dig, du gamle Nat!

Jeg vil mig hvile i din Mørkheds Hule.

Af Gang min Fod er træt; min Sjæl er mat;

Dybt i dit Skjød jeg vil mit Aasyn skjule.

For dig kun jeg oplade vil min Mund;

Til dig kun vil min Sjæl sin Røst udsende:

Siig, Nat! siig, drømmer du om Morgenstund?

Siig, drømmer du om Dage uden Ende.

Forkynd ⎯ hvis Lyd af Røst din Taushed brød ⎯

Bebud ⎯ hvis Stemmer i din Afgrund løde ⎯

Hvormange Dage slumre i dit Skjød?

Hvormange Dages Nætter skal du føde?

Svar! venter end Aarhundreder paa Liv?

Skal end Aartusinder af dem udvælde?

⎯ Ak, først naar Herren trættes ved sit:

Bliv! Skal dette Hoved sig til Hvile helde.