Underdønning

Igaar orkan nu aander haver mildt;

blankt, gjennemsiktig blaat som ætherunden

Og tidvandsströmmens evje risler stilt langs klippen

hvor igaar det skummed vildt av bölgerne

som bröd med brag af grunden.

Blaat, kjöligt hav, med bund af dagls sand

brudt mod dets flade tunge solblink luer.

En dampers rök langs horizontens rand

et bark rödt seil i sol;

og ind ved land refleks af vi de maager

Blaat roligt hav men under hulker stön

som bange sjaeles bud fra fjerne kloder

Jeg hörer gjenlyd af orkaners drön

ser mænd i knæ pa dæk i havsnödbön

bland dem en gut, som raaber paa sin moder.