Æ Lastrå

Mi Husbond wa en piinwon Rad,

en uend å gjerre Knark,

å tit, næer vi i Høstens ti

wa mæ ham i æ Mark,

Han skjældt wos ud u å læet wos høør,

wo Las wa åldtfo smo,

han kund jo ett blyw farre te

å leg æ Lastræ o.

Fræ tiele Muen te swoten Nat

han ferrmet å hænd i,

kons let han snakket mæ hans Kuen,

han kund jo ett fo Ti.

Hun passet bååde Huws å Haww

å fæk en hiel Flok Smo,

hun gik så tung, som hun håd fat

et Lastræ læijen o.

Mæ åld si Sled å Slæev han fæk

et Løwwnet træls å long,

hans Glee bløw tynd, men tyk å bre

hans Tæijnbog å hans Pong.

Han fæk en Graw - a trowe knap,

han rolle i en lo,

om et di håd en stue Stien

te Lastræ læijen o.