Hellelidens Sang

Helleliden aksler sin Kofte graa

hun vil sig af Gaarde drage:

Hun haster saa haardt over Borge-Bro --

Og ser sig kun lidet tilbage.

Nu løves mit håb i Lunde.

Hvi skal jeg tjene for Terne-løn

og Linned og Sindel sømme?

Det Naadsens brød bliver Sten i Mund

og tunge bliver Nattens Drømme.

Min Ridder er gangen i Elver-Dans

bag skove og dybe Dale,

men jeg vil gaa til den Elvermøs Høj

og fange min Elsker i Tale.

Jeg banker på med min røde Haand,

den bløder af Tornenes Flænge:

Stat op, Hr. Ridder, og lad mig ind,

I dvæled i Højen for længe!

Jeg drager en Tråd af min hvide Særk

og syer mig fast til Jer Side,

saa tager jeg saks og den blanke Kniv

de skal paa den Elvermø bide.

Stat op, Hr. Ridder, det lider mod Dag,

den Hane gol over Vænge:

I sover hos Helleliden nu --

dér burde I sovet længe!

Nu løves mit håb i Lunde.