Huldren synger i Skoven

Kom, kom, Yngling kom!

Skynd dig, se dig ikke om!

Spring, spring

höjt over Stenene!

Sving, sving

dybt under Grenene!

Tågerne fölge og mörknende, svale

over dig dale,

og Skoven er tom.

Kom, kom, Yngling kom!

Skynd dig, se dig ikke om!

Let, let,

her skal du finde mig.

Tæt, tæt,

fast skal jeg binde dig.

Alt, hvad du sögte på Menneskers Veje,

det skal du eje,

men skynd dig og kom!

Kom, kom Yngling kom!

Skynd dig, se dig ikke om!

Kast, kast

alt, hvad der tynger dig!

Hast, hast

ind hvor der slynger sig

sælsomme Ranker om Skovdybets stille,

bundlöse Kilde.

Så skynd dig og kom!

Kom, kom Yngling kom!

Skynd dig, se dig ikke om!

Kort, kort

synes din Dröm hos mig.

Bort, bort,

hurtig dog skynde sig

hundrede År af de lange og bange,

mennesketrange.

Kommer du? Kom!