Borte

Du er som en liden Due,

en levende Fugl saa hvid.

Jeg husker dig nu iaften,

du flyr vel om i vor Stue,

men gid du heller fløj hid!

Her slaar i Hotellets Gade

en Sanger sin Mandolin.

Jeg kender et Minde stige:

du er som den Serenade

saa sød og skælvende fin.

Nu skinner Maanen derfremme

og lyser ind paa mit Bord.

Et Vindpust løfter Papiret --

det er som et Bud fra hjemme

med dine de stille Ord.

Godnat da, du Fuglen hvide,

min Tanke i Land og By!

Nu tysinede Mandolinen,

det lider til Midnatslide...

Godmorgen med SOl paany!