Naar Natten kaster sine Skygger
P. Heise
Naar Natten kaster sine Skygger
Ud over tause Sø og Kyst,
Da kommer Sorgen bid og bygger
Sit Natteleie i mit Bryst.
Som Vedbend tæt til Stammen klynges,
Saa den gaaer ud og er forød,
Saa Sorgen ved mit Blod forynges
Og lever frodigt af min Død.