Dyvekes Sang

Naar Skytten udsender den hvasse Piil,

Maa Fuglen i Luften dale;

Han bad mig at seile vel hundrede Miil

Til sine forgyldte Sale.

I Bølgen svømmer med Dødens Mod

Den Fisk, der med Angelen leger,

De giøde mit strømmende Hierteblod

I Kongens forgyldte Bæger.

En Ørn opstiger bag salten Sø,

Dens Vinger er' altfor sorte;

Hvo bygger det Skib, der fra Verdens Ø

Kan seile til Himmerigs Porte?

Foroven glimter det høieste Tag,

Med Perler og Guld uden Lige,

At falde derfra er slet ingen Sag,

Men vanskeligt did at stige.