Jeg gjemmer en undersød Drøm

Jeg gjemmer en undersøt drøm i mit hjerte,

og ingen ved det.

Der er ingen, som ved, at det svulmer herinde

lik sjøen, den blaa, for sommerens vinde.

Ingen.

Hver morgenstund vaakner jeg under dens tindrende

solstraalehvælv.

Hver aftenstund synker min sjæl i dens stjerneskinsitrende elv.

Og ingen ved det!

Jeg maa le, jeg maa le,

for det er dog for latterlig, at det er jeg,

jeg, som gaar her

smilende, nynnende, syngende, favnende

busker og trær,

at det er jeg...

Der bruser vaar i mit gamle sind,

og jeg er din, og tænk du er min,

min!