Da solens lys for første gang

Da solen lys for første gang

steg fram for mandens blik i øst,

det første kvad ifra hans bryst

sig solbenaadet svang.

Med guddomsnavn blev lyset kaldt,

og siden hen hvert morgengry

med sang han hilste det paa ny,

naar sol paa øiet faldt.

Og derfor sang og harpeslag

og toners lek paa al den jord,

og derfor digtets aand og ord

er barn af sol og dag,

er barn af sol og dag.

Og derfor i hver ærlig skald,

som ved sin vei og vandrer den,

som ved sin daad og øver den

mægtigt, mægtigt er lysets kald,

Mægtigt, mægtigt, ja mægtigt

er lysets kald.