Hvil
S. Lie
Saa høi en dag,
saa gylden blaa
vist aldrig før mit øie saa,
saa hvid en sne,
saa dyb en fred
vist aldrig før jeg kjendtes ved.
Saa lys en luft;
der sol naar til,
saa kvindevarm og vaarlig mild
og dog saa sval ved hanegal
jeg aldrig fandt i skogens sal.
Se granerne i dette veir
staar tause som i bøn en hær,
og straalers hjem med gylden brem,
har lyst sin fred og signet dem.