Jeg elsker dig som Havet

Jeg elsker Dig, som Havet elsker

den vide Kyst, som det beskyller,

dækkende og altid den bedækkende

med et evigt Kys.

Saadan som en Elsker kan

fra Fodens Saal til Tindingens skonne Bue

fore sin sode Laebe

langs den Elsktes ganske Legem,

for, i Salighed, det alt at eje...

Saadan elsker jeg Dig --

saadan.

Nej, jeg elsker Dig som Solen elsker

Aftnens gyldne Skyer,

der favner den og helt den favner,

mens stolt, en sidste Gang, den hilser

Jordens usle Herlighed og dor.