Kut-Alkulub

Bag ved de høje bjerge,

Der ligger den dybe søe;

I søen står der et guldslot,

i guldslottet findes et kammer,

dér hviler Kut-Alkulub!

Hun er den fagreste pige,

som solens øjne har set;

en troldmand har bygget det guldslot,

og lejet til hende redt.

Bag ved de høje bjerge,

der gemtes Kut-Alkulub;

hun vogtes som perlen i kapsel,

som sværdet i stridsmands skede,

som liget i jordens skød!

Hun drikker af slebne skåler

den vin i langlige drag:

da føler hun hjertet vågne,

det bløder ved sine slag.

Og er jeg som en perle gemt i den dybe søe,

Kut-Alkulub! Kut-Alkulub! langt heller døden dø!