Mönsterbo
A. Haquinius
En Birk og en Hassel i skogen
beslutted at sætte et mönsterbo.
Der stod de og gned sig sammen
så begge fick Saar paa Stammen.
De elsker, sa Forstpsykologen,
og det er jo yndigt, skulde jeg tro.
Der stod da de Træer i skogen
og drev til det yderste mönsterbo.
Han gned som en Bælgetræder,
hun gned og knirked som Læder.
De törrer, sa Forstpsykologen,
men begge har engang villet det jo.
Saa var det de Træer i skogenog
deres Yde med et mönsterbo
en Vaar da hver busk fik blomme stod
disse saa törre og tomme.
De döde, sa Forstpsykologen,
de gned sig et Saar som aldrig fik gro.