Ved Nyingen
A. Haquinius
Jeg går og pusler i skogen
og tænder et bål ved kvæld.
Nu slukner en dag i vesten
og månen står halvt påhæld.
Alverden er gåt til hvile,
det tier fra busk og sti,
men flagermusvinger sortner
i nyingens skin forbi.
Mit hjærte dovner og drømmer
og stilner som i en rus.
Omkring mig vælder fra skogen
et sagte evindelig sus.