Liv aa Saele

Tåler du de stærke favntag,

at jeg kyrster dig i mine arme fast

saa hjertet næsten brister.

Tåler du jeg hedt dig kysser,

at jeg næsten drar til mig din hele sjæl?

Hvor er ordet koldt og dödt!

Jeg vil kjende duften af de myge lokker,

jeg vil kysse dine öine og din mund,

jeg vil slynge begge mine arme om din hals,

og få kryste dig saa tæt indtil mig

Du mig stryger med de milde hænder

ser mig ind i öiet, till jeg segner for din fod,

Det allene Saligheden er for mig.