Far, hvor flyver Svanerne hen
F. Delius
Far, hvor flyver Svanerne hen?
Bort! Bort! Vingerne spiler de,
Halsens strækker de, syngende iler de
bort! Bort! Ingen hved hvorhen.
Far, hvor sejler Skyerne hen?
Bort! Bort! Jaget af Vindene
udover Havene stryger de skinnende
bort! Bort! Ingen hved hvorhen.
Far, hvor løber Dagene hen?
Bort! Bort! Ruller de, rinder de.
Ingen kan gribe dem. Sporløse svinder de
bort! Bort! Ingen hved hvorhen.
Men Far, vi selv, hvor gaar vi saa hen?
Bort! Bort! Øjnene lukker vi,
Hovedet bøjer vi, klagende sukker vi,
bort! Bort! Ingen hved hvorhen.