Jeg hører i Natten

F. Delius

Jeg hører i Natten

fra stille Skove

et Raab, som af: hjælp mig,

min Gud!

Jeg rejser mig, lytter,

kan ikke sove,

jeg kaldes, jeg kommer

derud.

Jeg vækker i Natten

de slumrende Skove

med hviskende Stemme:

hvem dér?

I Natten, med Ret til

at tie og sove,

staar søvntunge Buske

og Trær.

Jeg ængstes, som var det

for meget at vove,

jeg løfter min Stemme:

hvem dér?

Jeg lytter. Fra søvntunge,

slumrende Skove

spørger mig Ekko:

hvem dér?

Jeg iler i Natten

fra stille Skove,

jeg grubler, jeg grunder;

min Gud!

Jeg lægger mig, lytter,

kan ikke sove.

Hvem er jeg? hvordan ser

jeg ud?