Der bygger en venlig Svale

Der bygger en venlig Svale

Paa Hendes Vindves Karm;

Forstod jeg dog dens Tale

Og Sangen fra dens Barm!

Forstod jeg dog dens Qvidder

Der inderlige Sprog,

Den taler, mens den sidder

Og seer saa skjelmsk og klog! —

For Hendes Vindve skyder

En Rosenstok sig op;

Ud gjennem Løvet bryder

Rødmende Knop ved Knop.

Den stille Blomsterranke

Stirrer ad Ruden ind:

O, vidste jeg dens Tanke!

O, kjendte jeg dens Sind! —

Og Solens stærke Øie

Og Maanens blide Blik

Saa ofte fra det Høie

Derind til Hende gik.

De lykkelige Trende

I Forhør jeg gjerne tog;

Men ak! jeg maatte da kjende

Tre nye levende Sprog!