Saa fast mit Hjerte banker

Saa fast mit Hjerte banker,

At det smerter som Ild;

Uroligt Sindet vanker

Omkring og farer vild.

Mit Øie seer kun Mørke,

Hvorhen det er vendt;

Min Fod har tabt den Styrke,

Som før den har kjendt.

Min Tunge sig forbittrer,

Min Tinding er som Bly;

Jeg trodser — og jeg sittrer —

Jeg vil — og er dog sky.

Men er Du ved min Side

Og hører jeg Din Røst,

Den venlige, den blide,

Da aander let mit Bryst.

Da klinger Harpen inde

I Hjertets Helligdom;

Da seer jeg glad forsvinde

Hvert Jammerens Phantom.

Du smiler og Du taler,

Og Din Tale, Dit Smil

Kan ende mine Qvaler,

Saasnart som Du kun vil.