Hun er saa skjær

Hun er saa skjær som den hvide Sne,

Hun er saa fin med sit gule Haar,

Hun er saa rank og saa ren at se,

Hun er det dejligste, jeg forstaar!

Saa lys en Glæde, som nogen véd,

Maa gjerne være de andre bered,

Men jeg vil eje min Kjærlighed.

Vel tykkes Solen mig blank og klar,

Men bedre Lys blev i hende lagt;

To glade Øjne den Frue har,

I dem jeg føler Guds milde Magt!

Og lagdede Kronen fra Rom for min

Fod, M e n de vilde tage mit bedste Klenod:

Den Handel blev dem vist aldrig god!