Skjønne fru Beatriz

P. Heise

Der står et bryllup i Frankrig

ud i den stad Paris:

Helt statelig ganger i dansen

den skønne fru Beatriz

Hun dansed længe, hun dansed vel,

hun dansede let på tå.

Ude stod unge grev Martin

og blidelig til hende så.

"Hør du det, unge grev Martin,

og hør, hvad jeg spørger dig!

Hvad enten ser du på dansen?

Hvad heller ser du på mig?"

"Slet ikke ser jeg på dansen,

så mangen dans har jeg trådt;

Jeg ser på dig, for du er så skøn,

og det gør mit hjerte godt!"

"Og gør det dig godt, Grev Martin,

så tag mig og før mig af sted!

Min mand er både gammel og stiv,

han løber ikke med!"

Der står et bryllup i Frankrig

ud i den stad Paris:

Helt statelig ganger i dansen

den skønne fru Beatriz.