Hvorfor vilde du spørge mig?

P. Heise

Der gik tre favre jomfruer små

igennem den grønne lund.

Og dem drev dug over hviden fod

den sildige aftenstund.

Den ene hun sang så frydefuldt,

den anden var mod i hu,

den tredje tog til at spørge:

“Hvor er din fæstemand nu?”

“Og hvorfor ville du spørge mig?

Det var min bitreste nød!

Tre riddere vog min fæstemand,

nu er han slagen og død.”

“Og er han slagen, og er han død,

du vorder aldrig hans viv.

Så tag dig en anden fager svend,

det glæder dit unge liv!”

“Og tog jeg en anden fager svend,

så slog det mit liv ihjel.

Farvel både fader og moder,

du lillesøster farvel!

De tued en grav op under en lind,

så sørgelig på den jeg ser.

Jeg ganger mig ud til den grønne lind,

så kommer jeg aldrig mer.”