Da sagde Herborg

Da sagde Herborg, Hunelands Dronning:

"Jeg har en haardere Harm at fortælle.

Fjernt i Sønden mine syv Sønner

faldt paa Val med deres Fader.

Med Fader og Moder og fire Brødre

leged Vinden paa Havets Vove;

Bølgen slog

mod Skibets Planker.

Selv skulde jeg dem smykke,

selv dem begrave,

og selv for deres Helfart sørge.

Alt det jeg led i et eneste Aar,

og Ingen talte et Ord til Trøst."

Dog kunde Gudrun ikke græde;

saa mod var hun i Hu over den døde Mand,

saa fuld af Smerte

ved Fyrstens Ligfærd.